På østsiden af Langelands nordspids ligger dette helt særegne lille fyr som dog har været og er ganske betydningsfuldt for skibstrafikken gennem Storebælt. Det blev tændt den 15. december 1893. Det er opført i Hasleklinker i en såkaldt monierkonstruktion, mens lanterneetage, platform med brystværn, etageadskillelse og udvendig trappe er udført i beton. Fyrtårnet er kun 12 meter højt. |