Model One. Man behøver ikke at være designer for at se, at Model One fra Henry Kloss ser godt ud. Man behøver heller ikke at være radiofreak for at høre, at den også lyder godt. Ja, faktisk langt bedre end andre radioer i samme størrelse.
Lyden var også det vigtigste for Henry Kloss, da han udviklede Model One. Han valgte, som den første og hidtil eneste i verden, at bruge mobiltelefonkomponenter til radioen, hvilket er årsagen til den meget fine tuning, som kan opleves på Model One. Radioen kan via den indbyggede antenne modtage kanaler, der ellers kan være svære at opfange, og samtidig har den en usædvanlig god lydgengivelse.
Med sine kun tre knapper, en enkelt højttaler og et smukt stilrent design, bryder radioen med årtiers endeløse parade af sølvgrå plastikkabinetter. Model One passer lige ind på skrivebordet, i køkkenet, i sommerhuset eller der, hvor man gerne vil have suveræn lyd, som også er en fornøjelse at se på.
|