Design: Trip Trap Danmark Størrelse: Ø39x7cm
Ocean Cafébakken er inspireret af moderne sejlskibes slanke, rene linier. Og bakkens greb er en lille udgave af kapsejlernes stærke rælinger. Bakkens bund er lavet af blødt, skridsikkert materiale, så glas og porcelæn ikke rutsjer rundt ved høj søgang.
Trip Trap Danmark Det er detaljerne, der afslører om ting er udført med håndværksmæssig omhu og engagement – kort sagt, om man har gjort sig umage. Høj finish, gennemført forarbejdning og tætte, præcise samlinger vidner om, at et produkt er skabt med helheden for øje, så det holder i mange, mange år. Både funktionelt og æstetisk.
Det, at gøre sig umage, er en af Trip Trap’s fornemste dyder – både når vi designer, vælger materialer og producerer vores produkter. Vi udvikler os hele tiden og skaber innovative løsninger på grundlag af mange års erfaring.
FSC®-certificeret træ FSC er en global non-profit mærkningsordning til træ og papir. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.
Trip Traps brug af FSC-træ I det omfang det overhovedet er muligt, anvender Trip Trap FSC-certificeret træ. At hele vores træmøbelsortiment endnu ikke er FSC-certificeret, skyldes ganske enkelt, at der ikke findes FSC-certificeret træ på markedet, som opfylder vores strenge kvalitetskrav. Vi er i tæt samarbejde med vores leverandører, FSC Danmark og private konsulenter om løbende at øge andelen af FSC-produkter i vores samlede sortiment. |