egos Copenhagen

egos Copenhagen – komfortabel og behagelig
Hjemmesko til damer og herrer fra egos Copenhagen er fremstillet i Nepal. egos Copenhagen er certificeret Fair Trade, da de lever op til ”De 10 Fair Trade Principper”. Hjemmeskoene er 100% håndlavet af nepalesere. Den rå uld, som benyttes, stammer fra får fra New Zealand. Ulden farves med miljøvenlige farver og kartes, hvorefter arbejdet med udformningen kan begynde. Den kartede uld formes omkring en skolæst, og sæbevand maseres ind i ulden, hvilket får de små fibre i ulden til at hægte sig sammen. Den våde filtsko tørres herefter under solen, hvor der påføres endnu en indvendig sål af filt, så hjemmeskoene bliver ekstra komfortable og behagelige. Den udvendige sål af ruskind syes på til sidst i processen. Fremstillingen af egos hjemmesko i uld tager tid og kræver færdigheder – én arbejder kan fremstille to par hjemmesko om dagen. Fåreuld er det perfekte materiale til hjemmesko, da det er et naturprodukt med god isoleringseffekt. Ulden lader fødderne ånde, og hjemmeskoene vil derfor aldrig føles for varme eller kolde. Sortimentet for egos Copenhagen består af hjemmesko i uld i flotte farver og behagelig komfort. Rikki Tikki Shop har et bredt udvalg af egos Copenhagen, som kan bruges af både damer og herrer til at holde fødderne varme.