Rosti Margrethe Skålsæt, 2 stk, Stål

Flot og eksklusivt sæt i stål af den kendte og elskede Margrethe-skål - 1,5 + 3,0 liter. Skålen er produceret i 8/18 stål og har satin-finish indvendig og blank finish udvendig. Kan vaskes i opvaskemaskine og bruges i fryser, men ikke i mikroovn.

416,00 kr.

% Før 799,95 kr. (48% besparet)
Billigst på PriceRunner
Varenummer: FH245120
Producent Rosti
Produktinformation "Rosti Margrethe Skålsæt, 2 stk, Stål"
Flot og eksklusivt sæt i stål af den kendte og elskede Margrethe-skål - 1,5 + 3,0 liter. Skålen er produceret i 8/18 stål og har satin-finish indvendig og blank finish udvendig. Kan vaskes i opvaskemaskine og bruges i fryser, men ikke i mikroovn. Margrethe-skålen er designet for Rosti i 1954 af Acton Bjørns og Sigvard Bernadottes tegnestue i København, og den er opkaldt efter den danske Prinsesse Margrethe. Fås også i melamin i et væld af flotte farver og hele 10 forskellige størrelser. Vær opmærksom på, at plastlågene til melaminskålene ikke passer til Margrethe-skålen i stål. Det er endnu ikke muligt at købe låg til Margrethe-skålene i porcelæn og rustfrit stål.
Collection: Rosti Margrethe
Rosti
Rosti – fra baglokale til verdensvirksomhed Historien om Rosti begynder i starten af 1940’erne, da to unge mænd gik på Købmandsskolen i København. En dag manglede Stig Jørgensen penge til en togbillet og lånte to kroner af studiekammeraten Rolf Fahrenholtz. Tokronerslånet blev indledningen til et livslangt partnerskab og venskab. I 1944 stiftede de sammen firmaet Rosti, der beskæftigede sig med grossistvirksomhed og halvfabrikata til isenkrambranchen. Firmanavnet var en sammensætning af deres fornavne, Rolf og Stig. Under besættelsen blev det svært at skaffe tilstrækkelige mængder af jernprodukter til virksomheden, og de så sig om efter andre materialer. Især kunne de se et marked for plastic, men da det var vanskeligt at skaffe, faldt valget på bakelit. Til at begynde med fremstillede de lampefatninger, da efterspørgslen på en kontorlampe, som de ikke kunne skaffe fatninger til, fik dem til selv at starte en produktion i baglokalet. Produktionen kom hurtigt til at omfatte så forskellige produkter som vinduesskrabere, skolæste, pibespidser, knapper og ikke mindst de i dag elskede skåle.